Velkommen til Fredskog Hundcenter.

Fredskog Hundcenter har eksisteret siden 2002 og skiftede ejere i januar 2007. Fredskog ligger 10 km fra Hässleholm . Ejendommen er på 142 Ha med kursusfaciliteter, 8 hotelværelser, hundehotel, jagthegn, træningshegn med mere. 

Fredskog Hundcenter startede med træning af jagthunde baseret på træning på vildsvin. Vi har i dag 3 træningshegn på vildsvin på mellem 5 til 8 ha. Træningshegnene er opdelt i 3 kategorier. Et hegn for let øvede hunde, et hegn for trænede hunde og et hegn, der stiller ekstra store krav til hund og fører. Træning på vildsvin sker med deltagelse af erfarne instruktører.

Siden starten af 2007 er der sket en stor udvikling af Fredskog og i dag er vi formentlig et af Nordeuropas største træningscentre. Vi har opført nyt kursuslokale med plads til 60 personer med tilhørende køkken og spisesal, nyt hotel med 8 værelser med 4 sovepladser i hvert  værelse.

Vi har udviklet træningscenteret så det også omfatter træning af gravhunde på levende grævlinger samt faciliteter til træning af apporterende hunde.

Vi kan også tilbyde pasning og træning af jagthunde. Vi har bygget et hundehotel med 10 pladser. Hver hund har sig eget rum med tilhørende hundegård.

Fredskog er ikke kun hundetræning, det er også et sted, hvor hele familien kan få nogle fantastiske oplevelser. Fredskog har i dag ca. 220 vildsvin, 600 dådyr, perlehøns, ørredefiskeri og flodkrebs.

Er du interesseret i jagt under betryggende forhold kan vi tilbyde afskydning af vildsvin og dåhjorte. I løbet af 2009 vil Fredskog tillige få et jagthegn på næsten 90 ha med et meget varieret landskab og mulighed for nogle fantastiske jagtoplevelser.

Under de forskellige undermenuer på hjemmeside kan du læse nærmere om vore aktiviteter. Vi glæder os meget til at se dig på Fredskog Hundcenter.

Alle priser er angivet i svenske kroner.